Stræk- og hybridvikler

Stræk og hybrid vikler.

En strækvikle er et rigtig godt sted at starte for en nybegynder. Der er kun en binding man skal lære og der er kun 1 måde at sætte baby på. hvis man skal følge sikkerhedsforskrifterne.
Den kan være forholdsvis billig og man kan uden det koster ret mange penge finde ud af om det er noget der passer en og ens barn. Man kan også købe en strækvikle hvor det nærmest er en bluse man tager på. og der er sågar lavet en beregnet til neonatal afdelingen hvor enderne, af hygiejne grunde helst ikke må ramme gulvet.

En strækvikle kan bruges fra nyfødt og til 8-9 kg. Det er i hvert fald der hvor jeg synes det begynder at være for tungt at bære i en strækvikle uanset hvor godt man har fået den bundet.

En strækvikle er oftest lavet af 100% bomuld, den kan strækkes på alle kanter, ligesom jersey stof. Man kan sy den selv, men det kan ofte ikke betale sig, da man skal købe et stykke stof på ca 5 meter. Da jeg vil på det stærkeste anbefale det bliver uden en syning på midten. både af sikkerjhedshensyn, men også fordi en syning kan genere en babys sarte hud.

Der skal, igen af sikkerhedshensyn, være 3 lag stof over baby, og det kan derfor godt blive varmt, hvis både barn og bærer er varme mennesker, eller hvis det er sommer og vejret er varmt og fugtigt. Oftest kan det dog løses med lidt eller intet tøj og en stofble mellem bærers bryst og babys kind.

En strækvikle mister sit stræk med tiden, derfor anbefaler jeg altid at købe den fra ny, medmindre man ved den ikke har været brugt til ret meget.

de første to billeder her er fra en af de første gange jeg havde min ældste datter i strækvikle. Jeg kendte ikke nogen der kunne hjælpe mig, så jeg havde set rigtig mange videoer. Jeg synes det var svært og hun kunne have siddet meget bedre og strækviklen burde have været meget strammere i topkanten. Da jeg brugte de følgende 3 timer, med en hånd på hendes lille hoved for at støtte det. Men jeg kunne bevæge mig rundt, hun faldt i søvn, jeg fik lidt at spise, jeg kunne gå på toilet uden hun vågnede og skreg. Bare det ikke at være bundet fast i sofaen i 3 timer, var en kæmpe lettelse. Den strækvikle reddede min barsel, min forstand og min tro på at jeg var en god mor.
Det andet billede er en af de første gange vi bevægede os udenfor. Vi havde en virkelig dejlig tur i mødregruppe og hjem igen. Det var vidunderligt.

De næste to billeder er fra da min anden datter var lille. Begge billedere er fra de sene nattetimer, hvor det endeligt er lykkedes mig at få hende til at falde til ro og i søvn.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar